Grafisk design har det ene formål at bøje dit budskab i neon

Jeg hjælper dig og din virksomhed med at trænge igennem med skarp, målrettet markedsføring
– støbt af de første kreative tanker og ført ud i livet gennem effektfulde løsninger digitalt såvel som til tryk.

Fru Lassen

FRU LASSEN – livsstil og lækkerier. Super fin butik med specialiteter, lækkerier og livsstilsprodukter til boligen. I butikkens opstart fik jeg lov til at stå for logodesign og jeg synes resultatet er blevet virkelig lækkert. Stilen og udtrykket er enkel, “skandinavisk” og lige til. Ikke nogle dikkedarer. Jeg ønsker Fru Lassen rigtig meget held og lykke med butikken.

Junget

JUNGET er en af mine faste kunder, som jeg laver opgaver for. Det er mange forskellige opgaver jeg løser for dem. Alt fra flyers til messestande. Som noget nyt i virksomheden har JUNGET lanceret en kampagne for deres interne værdier. Jeg har været med i processen  – og det kom der nogle super fine posters og et lækkert hæfte ud af.

Expero

Andreas var i gang med at starte egen virksomhed, EXPERO, da han kontaktede mig. Han havde brug for hjælp til at få lavet en visuel identitet med et professionelt og troværdigt udtryk. Jeg designede et logo og fik produceret en stak luksus visitkort med lak og kachering. Efterfulgt af design af website og reklamefolie til bilen. Andreas var rigtig glad for resultatet.

Sterke kræfter

Logodesign til Huset STERK som er tilknyttet den socialøkonomiske virksomhed STERK. STERK skaber arbejdspladser til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. STERK driver kantine, café og andre servicetilbud i Silkeborg og har succes med at kompetenceudvikle og ansætte mennesker med lav arbejdsevne til det ordinære arbejdsmarked.

Voel Ismejeri

Så bliver det næsten ikke bedre. Et lille lokalt ismejeri i min by! 3 raske gutter har startet deres eget lille sted, hvor de producerer og sælger super lækkert italiensk is, lavet helt fra bunden på lokale og autentiske råvarer. Hvad siger du så? Og jeg fik æren af at designe deres logo – som både de og jeg faktisk er ret stolte af. Giv dem et like på facebook.

Nordisk & Yeti

Hos Nordisk/Yeti arbejder jeg som fast freelance grafiker. Her laver jeg alle mulige (og umulige:-) opgaver. Blandt andet laver vi hvert år et magasin på 150-200 sider. Det er et vendeblad hvor den ene halvdel er et produktkatalog og den anden halvdel er et magasin. GO NORDIC MAGAZINE er spækket med spændende artikler og lækkert layout. Jeg ELSKER at lave magasiner.

Børnenes Motorikklub

Børnenes Motorikklub handler om leg, bevægelse og motorisk træning. Det er en virksomhed bestående af tre ildsjæle, som via en medlemsordning hjælper forældre med at give deres børn en aktiv opvækst, så der udover computerspil og fjernsyn også er plads – og ikke mindst lyst til – leg og bevægelse derhjemme. Jeg var med fra starten med rådgivning til markedsføring og udarbejdelse af logo, identitet og markedsføringsmaterialer.

Skræddersyet identitet

Uanset om man er til kød, kål, fugl eller fisk, kan Madværkstedet skræddersy en aften, hvor medarbejderne, de potentielle kunder eller vennerne er garanteret en unik oplevelse med relationer, råhygge og rasendes lækker mad. Hos Knappes kan man få skræddersyet et logo med tilhørende visuel identitet.

Levende reklamesøjle

Hos Vangvedvængets VVS er de bestemt ikke kedelige, når det gælder markedsføring af deres virksomhed. Og når jeg spørger om ikke vi skal “pimpe” deres meget neutrale lastbil og forvandle den til en levende reklamesøjle, så er de med på den. Fedt!. De har selvfølgelig også fået lave lækre brochurer, bannere til messer og folie på vinduerne til deres showroom.

Trylle Michael

Igennem tiden har jeg lavet opgaver for et par tryllekunstnere. Den ene er Trylle Michael – og han er fantastisk dygtig. Han er en af dem, man bliver betaget af og som virkelig kan sit kram. Jeg har flere gang haft æren af at opleve ham “live” og jeg må ærligt indrømme det irriterer mig en smule, ikke at kunne gennemskue hans tricks 🙂 Til gengæld er jeg super god til at gennemskue hans markedsføringsmaterialer.

Why the Hell Not?

Hell Not er faktisk mit eget barn som jeg har sammen med min gode ven og samarbejdspartner, tekstforfatter Majbritt Mikkelsen. En lille nebengesjæft kan vi kalde det. Den har vi – både fordi vi synes lige netop dét marked var ret så kedeligt og ret så moderigtig-pussenusset-laks-og-mint – men også fordi vi synes det er helt vildt sjovt. Så hvis du er til kort og plakater med fede citater og et enkelt design – så smut forbi www.hell-not.com og se på herlighederne.

Sundt indeklima

LIGHTAIR udvikler luftrensere, der kombinerer effektivitet, design, funktionalitet og brugervenlighed for at give dig et sundt
indeklima (fjerner 99,94% af alle skadelige partikler i dit hjem) Annoncering er en stor del af LIGHTSAIRS markedsføring og Knappes hjælper med målrettet og effektivt annoncedesign der matcher produktets flotte og enkle udtryk.

Flyers og fredagsbar

Der er mange måder at gøre opmærksom på sig selv og sin virksomhed. Men en af de allerbedste er med flyers. Med en flyer der skaber opmærksomhed får du dit budskab leveret klart og tydeligt. Det har jeg flere kunder der vælger at gøre, blandt andet Trekantens bartender som her har fået lavet flyers for at gøre opmærksom på deres bartenderudlejning og fredagsbar. Skål!

Stolt sponsor

Knappes er en del af sponsorgruppen bag Silkeborg-Voels dameligahold. Og sikke nogle oplevelser vi får med spillerne. De leverer god håndbold og fantastisk underholdning, når sponsorer og fans mødes i JYSK Arena til hjemmekampene. Knappes er på “sidelinien” med udarbejdelse af kampmaterialer både online og offline.

Sportstalent

Sebastian Øgaard er et ungt lovende sportstalent. Han kører gokart og han er mega sej til det. Sebastian er bare 13 år, men har allerede flotte titler og placeringer på CV’et. Hans store drøm er at blive verdensmester.  Men han har brug for støtte hvis det skal lykkes – gokart er en dyr sport. Derfor har hans team kontaktet Knappes for at få udarbejdet materiale, der fanger sponsorernes opmærksomhed.